Case
Auraskolen, afd. Sønderris - Esbjerg
Elever på Sønderrisskolen Aura i Esbjerg har i løbet af de sidste år deltaget i et væld af projekter med klassekammerater i udlandet. Via samarbejdsplatformen eTwinning.net har elever og deres lærere indgået i samarbejder med elever fra rundt omkring i Europa og har i fællesskab udarbejdet projekter i forskellige fag, fra sprog til natur/teknik. Fælles for dem alle er, at eleverne tvinges til at bryde ud af deres comfort zone og interagere med personer, som de ikke kender og på et fremmedsprog. Fælles for dem alle er også, at eleverne altid synes, det er spændende at ”skulle noget andet”, og eTwinning bringer således noget nyt og spændende ind i undervisningen, forklarer Lisbeth Bank Kodal, der er lærer på Sønderrisskolen. Selvom hun har arbejdet med eTwinning siden 2012 og igennem tiden har deltaget i 45 projekter, kan hun stadig blive overrasket over, HVOR glade eleverne er for at samarbejde og møde andre elever online.
Auraskolen, som Sønderrisskolen er en del af, arbejder med en overordnet strategi med mål for ”hvad skal eleverne kunne i fremtiden?”. Her indgår internationalt skolesamarbejde og eTwinning som et punkt i strategien. Tildelingen af eTwinning-skolemærket er således, udover at være en anerkendelse fra EU, en markering af skolens fokus på at samarbejde på tværs af grænser, som er med til at gøre alle brugere (lokalt, kommunalt og nationalt) opmærksomme på, hvad man som skole kan få ud af at arbejde på tværs af grænser. Derudover er flere undervisere på skolen blevet opmærksomme på platformen og dens muligheder, hvilket kan bidrage til fremtidige samarbejder.
Lisbeth Kodal er som en af skolens superbrugere af eTwinning og eTwinning-ambassadør fortaler for brugen af platformen i undervisningsøjemed og påpeger elevinddragelse og elevengagement, som udbytte:
”Det giver rigtig GOD mening at arbejde med eTwinning – man kan rejse online med alle elever. Samtidig er det en platform og en måde at arbejde på, som tilgodeser, at alle elever kan blive involveret. Der bliver sparet meget på alle skoler. Det er sjældent, at elever får mulighed for at møde andre elever, som taler et andet sprog, kommer fra et andet land eller en anden kultur. Der var engang hvor skoleklasser kom på udveksling og lejrskole i udlandet, men det er der ikke længere råd til. Så må man rejse virtuelt i stedet. Når eleverne skal skrive sammen på eTwinning, udveksle informationer eller samarbejde om at løse en opgave, skal de bruge deres fremmedsprog og således kunne forstå, men også blive forstået. Det er ’ægte’ kommunikation.”
Eleverne fortæller selv, at de synes, det er sjovt at prøve noget nyt og spændende som at arbejde sammen med nogen fra andre lande. ”Nu ved jeg noget om, hvordan man går i skole i andre lande”, fortæller en elev, der sammen med sine klassekammerater tvinges til at reflektere over egne traditioner og måder at gøre bestemte ting eller tænke på. For eksempel overrasker det gang på gang de danske elever, når de opdager, at andre elever rundt omkring i Europa ikke har egen PC, eller at der ikke er internet på skolen, hvilket gør dem bevidste om, at de ”egentlig er ret privilegerede”, som Lisbeth formulerer det.
På samme måde som Lisbeth påpeger muligheden for at rejse virtuelt med eTwinning, beskriver en elev, at det føles ”lidt som at være i et andet land samtidig med, at man er lige her”.