
Case
Grænseløs læring: Når internationalt samarbejde beriger skolen
Internationalt samarbejde i grundskolen er ofte noget, man forbinder med sprog- og kulturfag, men det kan integreres i alle fagområder. Samarbejder og projekter på tværs af landegrænser er berigende på mange måder. Lærere kan opbygge værdifulde netværk, og samtidig får eleverne også mulighed for at lære om livet, hverdagen og kulturer i andre lande, som udfordrer deres forforståelser og fremmer en dybere kulturforståelse. De tværfaglige projekter på tværs af forskellige sprog og kulturer kan give eleverne en mere helhedsorienteret forståelse af emnerne, hvilket er essentielt i forhold til deltagelse i en kompleks, mangfoldig og globaliseret verden. Kulturmøder bidrager til elevernes alsidige udvikling, som fremhævet i folkeskolens formålsparagraf. Ligeledes får kulturmøder eleverne til at reflektere over deres egen kulturelle baggrund.
Mærkedage som katalysator for internationalt samarbejde i grundskolen
Denne artikel er den første ud af fire, hvor vi følger Rosendalskolens arbejde med eTwinning i skoleåret 2024/2025. Artiklerne udgives løbende på https://etwinning.dk/. Rosendalskolen gennemfører i løbet af skoleåret fire små eTwinning-projekter, som alle tager udgangspunkt i mærkedage – en international, to globale og en uofficiel. Mærkedagene kan spille ind i grundskolens fag og organisation på forskellig vis. De kan stå alene eller integreres i eTwinning-projekter, som er tilfældet med de fire projekter, som blev udviklet af eTwinning-tovholder Line Gundersen Vetter fra Rosendalskolen i Hobro.
Projektbeskrivelser på eTwinnings portal
Line Gundersen Vetter har formuleret og uploadet fire korte projektbeskrivelser til eTwinnings portal. Hver projektbeskrivelse indeholder en kort introduktion til projektet, forslag til undervisningsaktiviteter, links til inspiration og en kort beskrivelse af det produkt, der skal uploades på portalen. Det tilstræbes, at produkterne er de samme på tværs af skoler og lande for på den måde at kunne se, sammenligne og blive inspireret af andres overvejelser og ideer. Når projektbeskrivelserne ligger på portalen, kan andre skoler i Danmark eller i Europa få mulighed for at deltage eller invitere andre til at deltage. Projekterne på Rosendalskolen blev gennemført på forskellige årgange i skoleåret 2024/2025.
International Day of the Elderly – when grandfather and grandmother were children
Formålet med projektet
Det første eTwinning-projekt, International Day of the Elderly – when grandfather and grandmother were children, blev gennemført den 4. oktober 2024. Lærere og elever på 4. årgang var involveret i projektet, herunder lærerne Julie Foldager Sørensen og Nora Henriette Veng Borup. De fortæller i et interview, sammen med Line Gundersen Vetter, om blandt andet formålet med projektet, valg af undervisningsaktiviteter, deres erfaringer med eTwinning, og om udbyttet for elever og lærere på kort og lang sigt i forhold til deltagelse i et eTwinning-projekt.
Julie fortæller, at målet var at give eleverne et indblik i en ældre generations hverdag sammenlignet med elevernes hverdag og undersøge både forskelle og ligheder. Som Line siger: ”Bedsteforældre ved helt vildt meget om deres børnebørn, men børnebørnene ved ikke nødvendigvis helt vildt meget om deres bedsteforældre”. Derfor var målet også at udfordre nysgerrigheden på andre end en selv.
Valg af undervisningsaktiviteter
Forud for afholdelsesdagen havde eleverne interviewet en bedste- eller oldeforælder. I løbet af fire undervisningslektioner skulle eleverne blandt andet skrive et brev til deres bedste- eller oldeforælder og fortælle om, hvad de syntes var spændende ved deres barndom, skolegang og tidsperiode. Brevene er produktet i projektet. Nogle af dem er blevet oversat til engelsk, og ellers er resten af brevene på dansk. De er blevet delt på eTwinnings portal i det samarbejdsrum, der hedder TwinSpace. TwinSpace er eTwinning-projekters digitale og GDPR-sikrede hjemsted, og der er kun adgang for deltagere i det pågældende projekt. I dette projekt deltager tre skoler fra Danmark og en skole fra Finland. Eleverne i Finland er 6-10 år gamle og har behandlet temaet på anden vis end de danske elever. Ud fra interviews med en bedsteforælder har de lavet kreative tegninger, der er blevet uploadet i TwinSpace. Tegningerne viser deres bedsteforældres værelser, da de var børn. Til nogle af tegningerne er der også tilknyttet et par sætninger eller en mindre forklarende tekst.
Erfaringer med eTwinning og opbakning fra skoleledelsen og skolebestyrelsen
Julie fortæller, at hun ikke har nogen erfaringer med eTwinning, og Nora, som er nyuddannet lærer, har hørt ganske kort om det på læreruddannelsen. Julie hørte første gang om eTwinning, da Rosendalskolen i 2024 blev kåret som officiel eTwinning-skole. Ifølge Julie var det derfor godt med en projektbeskrivelse fra skolens eTwinning-tovholder, så de havde noget at tage udgangspunkt i, da de begyndte at planlægge, hvordan de ville arbejde med projektet.
Line fortæller, at ledelsen på Rosendalskolen bakker op om internationale aktiviteter og projekter. ”Der er meget velvilje, og der er meget opbakning. Det er et ønske fra både ledelsen og forhåbentlig også andre, at det er noget, vi kan arbejde med, og det er noget, vi kan integrere”.
Line fortæller også, at skolebestyrelsen bakker op. Når elever fx har været på Erasmus+-ophold, inviteres de til at holde oplæg på skolebestyrelsesmøder, hvor de fortæller om deres oplevelser. Skolebestyrelsen synes, at det er spændende at høre om elevernes oplevelser og erfaringer.
eTwinning-projekters udbytte for elever og lærere
I forhold til hvad eleverne får ud af at deltage i et eTwinning-projekt siger Julie: ”De får et blik for, at der også findes noget, der går længere ud end deres hverdag og egen virkelighed”. Line fortæller om skolens erfaringer med eTwinning- og Erasmus+-projekter, og de elever, der har deltaget, har allerede fået en masse erfaringer og aha-oplevelser, fx omkring forskelle i ringetider, skolesystemers opbygning, frokostordninger eller ej osv.
Line håber, at eTwinning på kort sigt ikke opleves som en ekstra stressbyrde for lærerne på Rosendalskolen, og at det på længere sigt kan opleves som et værktøj i forhold til allerede planlagte forløb, emner eller årsplaner. Ifølge Line kan eTwinning ses som et værktøj, der kan bidrage med en ekstra vinkel: ”Nu kan jeg præsentere en anden vinkel på et emne, vi har, fordi det er der også andre, der arbejder med i andre lande.”
Line problematiserer begrebet ”projekt”, som er direkte oversat fra det engelske ord ”project”, der bruges på eTwinnings portal. For nogle lærere kan ordet ”projekt” måske virke stort og skræmmende, men ifølge Line skal læreren ikke opfinde den dybe tallerken og tænke projekt i den forstand, vi kender det: ”eTwinning skal være glimmer, vi drysser på noget, vi allerede gør. Vi gør noget sammen med andre, så man ikke skal gøre det selv.” Ifølge Nora kan læreren selv vælge, hvor meget han/hun vil gøre ud af et eTwinning-projekt og samarbejdet mellem skoler. Hun forestiller sig, at eTwinning-projektet International Day of the Elderly – when grandfather and grandmother were children kunne have varet flere uger, så eleverne fik et andet tilhørsforhold. Der er mange muligheder – lige fra det helt enkle til det mere komplekse. Lines projektbeskrivelser er et godt eksempel på, at et eTwinning-projekt kan holdes helt simpelt.
Rosendalskolen har over de næste tre år forpligtet sig på at gennemføre eTwinning-projekter, så alle klasser har prøvet at være en del af et eTwinning-projekt. Herefter skal det revurderes, om det er noget, skolen vil fortsætte med. Som Line udtrykker det: ”Værktøjet er så nyt. Vi kender ikke dets begrænsninger eller dens muligheder nok endnu. Derfor ses det ikke som en naturlig del. På sigt skal vi gerne opdage, at vi også kan lave et projekt med Bymarkskolen i den anden ende af byen, og så kan det være eTwinning, hvor man bare deler. Det kan være, at det er det, der gør, at det er lettere at mødes til en fælles kommunal aktivitet”. Da TwinSpace blandt andet tillader deling af forskellige typer indhold, sikrer et lukket og sikkert miljø og indeholder diverse kommunikationsværktøjer, behøver lærerne ikke spekulere i, om naboskolen eller partnerskolen også bruger Google Drev eller Google Classroom.
Lines udsagn vidner om, at eTwinning kan omfavne både nationale og internationale kulturmøder og være med til at understøtte folkeskolelovens formålsparagraf i forhold til at gøre eleverne fortrolige med egen kultur men også give dem en forståelse for andre lande og kulturer.