Grænseløs læring: Når internationalt samarbejde beriger skolen

Internationalt samarbejde i grundskolen er ofte noget, man forbinder med sprog- og kulturfag, men det kan integreres i alle fagområder. Samarbejder og projekter på tværs af landegrænser er berigende på mange måder. Lærere kan opbygge værdifulde netværk, og samtidig får eleverne også mulighed for at lære om livet, hverdagen og kulturer i andre lande, som udfordrer deres forforståelser og fremmer en dybere kulturforståelse. De tværfaglige projekter på tværs af forskellige sprog og kulturer kan give eleverne en mere helhedsorienteret forståelse af emnerne, hvilket er essentielt i forhold til deltagelse i en kompleks, mangfoldig og globaliseret verden. Kulturmøder bidrager til elevernes alsidige udvikling som fremhævet i folkeskolens formålsparagraf. Ligeledes får kulturmøder eleverne til at reflektere over deres egen kulturelle baggrund.

Mærkedage som katalysator for internationalt samarbejde i folkeskolen

Rosendalskolen i Hobro gennemførte i løbet af skoleåret 2024/2025 fire eTwinning-projekter, som alle tog udgangspunkt i mærkedage:

• International Day of the Elderly
• Soccer Jersey Day
• International Day for Creativity and Innovation og
• Global Wellness and Wellbeing Day

Mærkedage kan spille ind i grundskolens fag og organisation på forskellig vis. De kan stå alene eller for eksempel udmøntes i eTwinning-projekter, som var tilfældet med de fire projekter, som er udviklet af eTwinning-tovholder Line Gundersen Vetter fra Rosendalskolen.

Projektbeskrivelserne, som er tilgængelige på projekternes TwinSpace (samarbejdsrum) på eTwinnings portal, indeholder for hvert projekt:

• en kort introduktion til projektet
• forslag til undervisningsaktiviteter
• links til inspiration og
• en kort beskrivelse af det produkt, der skal uploades på portalen.

Det tilstræbes, at produkterne er de samme på tværs af skoler og lande for på den måde at kunne se, sammenligne og blive inspireret af andres overvejelser og ideer. Det overordnede formål med projekterne på Rosendalskolen har været at vise, at et eTwinning-projekt kan holdes helt simpelt, og så kan det være op til den enkelte skole, hvordan man vil arbejde med projektet.

TwinSpace er eTwinning-projekters digitale og GDPR-sikrede hjemsted. TwinSpace tillader deling af forskellige typer indhold, sikrer et lukket og sikkert miljø og indeholder diverse kommunikationsværktøjer. I alle fire eTwinning-projekter er samarbejdsrummene gjort tilgængelige.

Nedenfor kan du læse mere om Rosendalskolens arbejde med det første projekt, om skolens erfaringer med eTwinning og om opbakningen fra bl.a. skoleledelsen til arbejdet med eTwinning.

Du kan læse mere og se projektets TwinSpace her: https://school-education.ec.europa.eu/en/etwinning/projects/international-day-elderly-when-grandfather-and-grandmother-were-children/twinspace

International Day of the Elderly – when grandfather and grandmother were children

Det første eTwinning-projekt, International Day of the Elderly – when grandfather and grandmother were children, blev gennemført den 4. oktober 2024. I dette projekt deltog tre skoler fra Danmark og en skole fra Finland. På Rosendalskolen var lærere og elever på 4. årgang involverede i projektet, herunder lærerne Julie Foldager Sørensen og Nora Henriette Veng Borup. Eleverne i Finland var 6-10 år gamle og behandlede derfor temaet på anden vis end de danske elever.

Formål og undervisningsaktiviteter

Formålet med projektet var at give eleverne et indblik i en ældre generations hverdag sammenlignet med elevernes hverdag og undersøge både forskelle og ligheder. Som Line udtrykte det: ”Bedsteforældre ved helt vildt meget om deres børnebørn, men børnebørnene ved ikke nødvendigvis helt vildt meget om deres bedsteforældre”. Derfor var målet også at udfordre nysgerrigheden på andre end en selv.

Forud for afholdelsesdagen på Rosendalskolen havde eleverne interviewet en bedste- eller oldeforælder. Herefter skulle de blandt andet skrive et brev til deres bedste- eller oldeforælder og fortælle om, hvad de syntes var spændende ved deres barndom, skolegang og tidsperiode. Eleverne i Finland lavede kreative tegninger, som var det, der passede til aldersgruppen, og de to andre skoler fra Danmark lavede forskellige aktiviteter inden for temaet, fx en høstfestival, som blev afholdt sammen med bedsteforældrene.

Erfaringer med eTwinning

Julie og Nora havde ingen erfaringer med eTwinning. Derfor var det ifølge Julie godt med en projektbeskrivelse, så de havde noget at tage udgangspunkt i, da de begyndte planlægningen af projektet. Lines projektbeskrivelser er et godt eksempel på, at et eTwinning-projekt kan holdes helt simpelt og med få produkter/materialer kan give eleverne indblik i egen og andres livsverden. Læreren vælger selv, hvor meget han/hun vil gøre ud af et eTwinning-projekt og samarbejdet mellem de deltagende skoler. Dette eTwinning-projekt kunne også have varet flere uger, så eleverne fik mulighed for at fordybe sig noget mere. Der er mange muligheder – lige fra det helt enkle til det mere komplekse.

I forhold til hvad eleverne får ud af at deltage i et eTwinning-projekt sagde Julie: ”De får et blik for, at der også findes noget, der går længere ud end deres hverdag og egen virkelighed”. Ifølge Line kan eTwinning ses som et værktøj, der kan bidrage med en ekstra vinkel: ”Nu kan jeg præsentere en anden vinkel på et emne, vi har, fordi det er der også andre, der arbejder med i andre lande.”

Som eTwinning-tovholder har Line tænkt meget over begrebet ”projekt”, som er direkte oversat fra det engelske ord ”project”, der bruges på eTwinnings portal. For nogle lærere kan ordet ”projekt” måske virke stort og udfordrende, men ifølge Line skal læreren ikke opfinde den dybe tallerken og tænke projekt som i projektorienteret undervisning. ”eTwinning skal være glimmer, vi drysser på noget, vi allerede gør. Vi gør noget sammen med andre, så man ikke skal gøre det selv.”

Opbakning fra skoleledelsen og skolebestyrelsen

Rosendalskolen blev i 2024 kåret som officiel eTwinning-skole. Det betyder kort fortalt, at skolen prioriterer elevernes globale dannelse. Line fortalte også, at både ledelsen på skolen og skolebestyrelsen bakker op om internationale aktiviteter og projekter. ”Der er meget velvilje, og der er meget opbakning. Det er et ønske fra både ledelsen og forhåbentlig også andre, at det er noget, vi kan arbejde med, og det er noget, vi kan integrere”. Viceskoleleder Ann Andersen udtalte følgende efter første afholdte eTwinning-projekt: ”Jeg synes, det internationale arbejde beriger vores skole med muligheder for internationale venskaber, muligheden for at sætte fokus på andre kulturer og dermed trække den internationale dimension ind på skolen men også ind i undervisningen. Dernæst giver det et pust af noget andet, end den traditionelle undervisning som foregår 95 procent af året, det er med til at lave variation. Ydermere skaber det fællesskab på skolen, da aktiviteterne ofte går på kryds og tværs af årgange og klasser”.

Over de næste tre år har skolen taget en lokal beslutning og forpligtet sig på at gennemføre eTwinning-projekter, så alle klasser har prøvet at være en del af et eTwinning-projekt. Herefter skal det revurderes, om det er noget, skolen vil fortsætte med. Skolen arbejder ud fra en fordelingsnøgle i forhold til de fire eTwinning-projekter. Det er udvalgte årgange og klasser, der er primus motorer på projekterne, så man ikke forpligtiger sig på alle fire projekter. Hver årgang har skullet melde sig ind på to ud af de fire projekter. Der er skal-opgaver og må-opgaver. Skolen har en målsætning om, at mindst én lærer på 2., 4., 6. og 8. årgang har login til eTwinnings portal. På den måde kan lærerne selv lægge materialer ind fra de afholdte projekter og lære funktionerne at kende.

Skolen har også nedsat et eTwinning-udvalg, som består af en repræsentant fra både indskoling, mellemtrin og udskoling. Line Gundersen Vetter er repræsentant fra udskolingen men er også med i kraft af sin rolle som eTwinning-tovholder. Derudover er viceskoleleder Ann Andersen også med i udvalget. Ifølge lærer Linda Futtrup Kristensen er det godt at have et udvalg, som går forrest. ”Nogen, der kan vise vejen og nogen, som man kan komme og spørge. Det er jo klart det, der trækker den store gruppe med sig, fordi så har man nogen, der er lidt eksperterne, der trækker lidt foran”. Som ny i eTwinning fortalte lærer Tine Schmidt: ”Det er rart at have nogen at spille bold op ad. Man kan sagtens få nogle tanker men lige at få det fulgt til dørs og lære at navigere rundt i den her portal. Det er ikke det hele, der ligger lige til højrebenet sådan rent teknisk”.