
Nyhed
Stilling: International vejleder
E-mail: lkodal@etwinning.dk
Jeg er ansat Varde Kommune som pædagogisk konsulent / international koordinator og håndterer vores Erasmus+ Akkreditering, hvor eTwinning fungerer som samarbejdsportal.
eTwinning er en fantastisk mulighed for skoler, lærere og elever, som på en nem og hurtig måde kan lukke verden ind i klasselokalet. Samtidig kan eleverne bruge deres fremmedsprog i praksis både mundtligt og skriftligt – og have en ægte kommunikation med andre europæiske elever.
Internationalisering og fremmedsprog er 2 emner, som altid har optaget mig meget. Igennem mange år har jeg boet og arbejdet i udlandet, men er altid vendt hjem til Esbjerg.
Som lærer har jeg undervist i engelsk, tysk, dansk, kristendom og hjemkundskab på en privat- og en folkeskole.
Jeg har både været involveret i Comenius- og NordPlus-projekter med hhv. Italien, Island, Norge, Grønland m.v. Derudover har jeg lavet en del eTwinning-projekter både på mellemtrinnet og i overbygningen samt afholdt kurser i dette online-værktøj ude på skoler, på UC Syds læreruddannelse samt på CFU plus stribevis af webinarer.
Endelig koordinerer jeg 'ITE' sammen med den danske eTwinning National Support Organisation (NSO) i STIL. 'ITE' står for 'Initial Teacher Education' og er EU's tilbud til lærer- og pædagoguddannelserne om at inddrage både deres studerende og undervisere direkte i eTwinning. I Danmark sker det konkret ved aftale med en række af professionshøjskolerne.