Årets eTwinning-skoler udnævnes i løbet af foråret, og udnævnelsen gælder for et år. Hvis din organisation opfylder kriterierne for at kunne blive eTwinning-skole, vil du/I få direkte besked per mail i løbet af februar. Derefter går ansøgningsperioden i gang og udnævnelsen af årets eTwinning-skoler finder sted i marts/april. Hele processen ser således ud:
- Kvalificerede organisationer får direkte besked om muligheden for at ansøge om at blive eTwinning-skole.
- De kvalificerede organisationer får tilsendt udførlig guide til udfyldelse af ansøgningsskema.
- Organisationer, der ønsker at ansøge, tilbydes et onlinemøde, hvor de guides gennem ansøgningsskemaet og -processen.
- Ansøgninger indsendes inden den udmeldte deadline.
- Ansøgninger vurderes af det nationale eTwinning-kontor, og ansøgerne får besked. Hvis der er behov for uddybninger eller indhentning af ekstra materiale fra ansøgere, får disse besked.
- Årets eTwinning-skoler kåres, og skolerne inviteres til årets eTwinning-school konference samt modtager EU's anerkendelse for udnævnelsen.
Guide til ansøgning
Her finder du en step-by-step vejledning til ansøgningen, hvor du bliver hjulpet gennem alle enkeltdele af ansøgningen.
Undervejs i ansøgningen bliver du bedt om at dokumentere det, du skriver. Det kan eksempelvis være, at du skal vedhæfte et dokument med organisationens vision, hvis denne indgår i din ansøgning.
Find guiden her
⇓