Marie Louise Petersen
© eTwinning DK

Marie Louise Petersen

Titel: Lærer
E-mail: marie.louise.petersen@etwinning.dk

eTwinning er med til at gøre min lærergerning mere eksotisk og spændende! Det er lidt som at tage ud på et nyt eventyr hver gang, jeg starter et projekt - stort eller småt.

Jeg har brugt eTwinning siden 2008 både i sprogfag og i orienteringsfag. Det korteste projekt, som jeg har deltaget i, var at eleverne skulle dele en kort tekst på fransk om deres kæledyr eller yndlingsdyr. Det største og længste projekt har været om Europa Parlamentet og de europæiske agenturer.

Der er stor interesse for at møde danske lærere og pædagoger ude i den europæiske skoleverden. Så der er uanede muligheder for få samarbejdspartnere og kontakter, og de interkulturelle kompetencer kommer i spil med det samme! Gennem årene har mine elever og jeg flere gange haft besøg fra udlandet af kontakter skabt gennem eTwinning, så det kan eTwinning også føre til.

På eTwinning-portalen kan man desuden melde sig i faglige grupper og dele idéer og materialer. Siden 2017 har jeg modereret en gruppe med fokus på køn, hvor jeg også organiserer online-foredrag med eksterne eksperter fra forskellige lande. Jeg deltager selv i diverse online-talks med forskellige emner og synes altid, det er spændende. Så eTwinning er også et kæmpe fagligt sparringsfællesskab med Europa.