© eTwinning DK Af Marie Louise Pedersen, eTwinning-ambassadør
Geografi er et skønt fag, men også lille og udfordret på tiden! På mange skoler har man kun 1 lektion at gøre godt med på 7. og 9. Klassetrin. Af samme grund kan man som geografilærer godt tænke, at der ikke er tid til for mange udsving og slet ikke noget med udlandet, for så skal man også lige skrive på engelsk eller samarbejde med engelsklæreren eller…
Men, men det behøver ikke at tage extratid eller gøres på engelsk – for hvis man alligevel bruger elevpræsentationer som en del af ens undervisning - hvorfor så ikke sende de dias til fx norske elever, som sagtens kan læse dansk?
Det var hvad jeg tænkte, da jeg fandt på at finde en norsk geografilærer på eTwinning med søge funktionen ”find etwinnere”.
På den “avanceret søgefunktion” fyldte jeg følgende kategorier ud:
Rolle (lærer); Land (Norge); Emne (Geografi) og Aldersgrupper (14-16) og så trykkede jeg SØG! Der kom ca. 5-6 lærere op og jeg valgte at skrive til den lærer, der sidst havde været aktiv på eTwinning og skrev følgende:
Subject: Geografi om NO -DK
Hej navn og efternavn, som jeg havde gjort mig umage med at stave korrektJ På den måde viste jeg, at det ikke var en masse-mail, men at jeg ønskede kontakt med netop denne lærer.
Jeg underviser i bl.a. geografi og historie på en folkeskole i Danmark. Jeg har en 9. Kl. /15-16 år. Kunne det være en idé, at skrive om vores landes landskaber? Danmark har jo et særligt landskab pga istiden og Norge har fjeldene. Hvis ikke du kan, så er der måske nogen på din skole, der har interesse?
Jeg håber at høre fra dig.
Der gik nøjagtig én dag, så kom der en besked i min hotmail, at jeg havde fået en besked i min etwinning-indbakke:
Hei,
Jeg underviser også i geografi og historie. Dette året har jeg en klasse på 15 elever. Er bortreist den uken som kommer, men vil komme tilbake til deg etter den 18.11. Prosjektet ditt virker interessant. Liker at det er et kort og avgrenset prosjekt.
Efter en 6-7 mails frem og tilbage fik vi besluttet, at eleverne selv skulle tage fotos og beskrive landskaberne, og at vi begge havde bedst tid efter nytår. Forinden udvekslede vi klassefotos, så det blev lidt mere konkret for vores elever, at vi havde kontakt med en anden klasse. Jeg sendte desuden en mail, hvor vi skrev, hvem der havde været i Norge og hvilke dele de havde været i. Så vidste de norske elever lidt om vores forkundskaber!
En kold, blæsende januardag tog jeg på fotosafari med min 9. klasse, hvor vi tog billeder af istidslandskabet i Dyrehaven. Hjemme lavede eleverne tekster til billederne og beskrev de forskellige fænomener, inklusiv andre fotos fra DK.
Det hele blev samlet på nogle powerpoints og så sendt afsted med almindelig mail. Nogenlunde samtidigt modtog vi de norske dias. For mine elever blev det for det første en aha-oplevelse, at de kunne læse norsk og forstå det. Dernæst blev de meget imponeret over det vilde og smukke landskab (på Averøya), hvor der er lidt mere plads end i et forstadkvarter til København!
Det geologifaglige forklaringer fyldte lidt mindre end det mine elever have forklaret om landskabets dannelse. Og de norske elever havde taget flere billeder af deres eget hjem og omgivelser end mine.
Fremadrettet er jeg blevet mere skarp på at få sikre, at få aftaler gjort meget præcise i forhold til det faglige indhold.
Alligevel var det lille projekt en succes, og det var noget andet for mine elever at skulle producere materiale, som fremmede elever også skulle kunne forstå.
Uddrag fra én af de norske elevers præsentationer (da jeg ikke har indhentet tilladelse til at dele de mere personlige informationer, herunder navne, har jeg udeladt dias) :
