Bilateralt seminar – tysk-dansk venskabsår 2020
© Colourbox

Bilateralt seminar – tysk-dansk venskabsår 2020

[Gennemført] eTwinning i Tyskland og Danmark tilbyder sammen et seminar i Flensborg i Sydslesvig. Målgruppen er lærere med elever i alderen 10 til ca. 16 år. Deltagerne planlægger samarbejdsprojekter, der bruger eTwinning-netværk, -portal og -værkstøjer.

Hvornår

17-09-2020 - 10:00 - 19-09-2020 - 14:00

eTwinning i Tyskland og Danmark tilbyder sammen et seminar i Flensborg i Sydslesvig. Det sker som led i det tysk-danske kulturelle venskabsår 2020. Målgruppen er lærere med elever i alderen 10 til ca. 16 år. Seminarets arbejdssprog er tysk (og evt. støttet af engelsk), så tysklærere vil naturligvis have særligt gode muligheder for at bruge seminaret til planlægning af samarbejdsprojekter, der bruger eTwinning-netværk, -portal og -værkstøjer. Men ethvert fag og tema kan indgå i de projekter, der planlægges og startes på seminaret - med fornøden inddragelse af sprogfag.

Se endeligt program via links nederst på siden - opdateret 4. september 2020.

Der er 8 deltagere fra Danmark og også 8 fra Tyskland + oplægsholdere/koordinatorer. Deltagelse er som altid gratis. Læs mere om rammer for deltagelse under linket 'Når du skal rejse med eTwinning'.

Seminarbeskrivelse

Bilaterales eTwinning-Seminar im Rahmen des Deutsch-Dänischen Kulturellen Freundschaftsjahrs 2020

Datoer og venue: Vom 17. bis 19. September 2020 in der Akademie Sankelmark, Oeversee / Schleswig-Holstein

Akademiezentrum Sankelmark – Europäische Akademie Schleswig-Holstein, Akademieweg 6, 24988 Oeversee

Forbehold for ændringer

Covid-19: Da vi jo endnu ikke er ude af coronarestriktionerne, hverken i Danmark eller Tyskland, men dog har fået mere fleksible muligheder efter sommerferien, regner vi med at gennemføre. Men tilbuddet om og rammerne for eventens gennemførelse er fortsat med forbehold for ændringer. Justeringer kan fx være vilkår, varighed, online-afvikling eller et 'blended' setup, hvor kun dele af eventen kører fysisk, mens resten sker online. Læs desuden vores information på siden 'Covid-19 og eTwinning'. Læs også Rejsevejledninger fra Udenrigsministeriet. For en ordens skyld skal det bemærkes, at deltagelse i Flensborg-seminaret sker på frivillig basis og eget ansvar.

Deltagelse sker i øvrigt ifølge rammerne beskrevet på siden 'Når du skal rejse med eTwinning', som deltagerne og disses skoler bekræftede ved ansøgningen.

Om det kulturelle venskabsår mellem Danmark og Tyskland 2020
Danmark og Tyskland fejrer i hele 2020 et kulturelt venskabsår. Venskabsåret bliver markeret med en lang række kunst-, kultur- og debatarragementer overalt i Danmark og Tyskland. Det kulturelle venskabsår omfatter 12 fyrtårnsprojekter og mere end 100 enkeltarrangementer i begge lande. Fælles for kulturoplevelserne er en stærk involvering af det danske og tyske kulturpublikum. Tæt på borgere og kulturbrugere.

Læs mere om det dansk-tyske venskabsår på linket.

(Sidst opdateret 16. sept. 2020)