Making Schools more Sustainable - Nordic CRAFT
© eTwinning DK

Making Schools more Sustainable - Nordic CRAFT

24-11-2021

Projktet "Making Schools more Sustainable" har modtaget Det Nationale Kvalitetscertifikat i 2020

Af Kristine Klang, studentermedhjælper, STIL.

Klimaforandringer og miljøudfordringer er i 2020 blevet udvalgt som det årlige tema for eTwinning, men hvordan arbejder man med dette emne i undervisningen og endnu vigtigere, hvordan får man lærere og elever til at ændre deres vaner, så de kan være med til at stoppe de problematikker vi i dag og i fremtiden står overfor? Making Schools more Sustainable formår at engagere elever, lærere, ledere og skoler til at handle for en bæredygtig fremtid.

Eva Larsen fra Sønderrisskolen Aura i Esbjerg har sammen med eTwinning-partnere fra Sverige, Island og Danmark udarbejdet og gennemført projektet Making Schools more Sustainable som de har modtaget et kvalitetsmærke for. I projektet har eleverne undersøgt den daglige drift af deres skoler med fokus på bæredygtighed. Projektet har øget eleverne bevidsthed om, hvordan deres hverdag påvirker miljøet, og hvordan små ændringer kan have en stor og langvarig effekt. Gennem projektet har eleverne fundet måder, hvorpå de gennem innovation og teknologi har kunne gøre deres skoler mere bæredygtige.

Eleverne fik til opgave at udvælge et område, vurdere dets bæredygtighed og komme med forlag til forbedringer. Dette førte til en række forskellige aktiviteter, fx valgte en gruppe at tømme skraldespanden i deres klasse hver dag i en uge for at undersøge, hvad der blev smidt ud. En anden gruppe undersøgte, hvor meget printerne på deres skole printede i løbet af et skoleår, og en tredje gruppe kontaktede skolens pedel samt kommunens forsyning for høre, hvordan skolen bliver opvarmet. Eva Larsens elever fik efterfølgende til opgave at præsentere deres findings for klassen, samt skolens afdelingsleder, Jan Wittrup. Eva Larsen vurderede elevernes faglige indhold med henblik på fysik/kemi og biologi og Jan Wittrup vurderede blandt andet deres måde at pitche på.

eTwinning
eTwinning