IDEAS
© eTwinning DK

IDEAS

04-11-2021

eTwinnning-projektet IDEAS (International Day Etwinning AdventurerS) er blevet tildelt Det Nationale Kvalitetscertifikat i efteråret 2021

Af Kristine Klang, studentermedhjælper i STIL, p.t. et semester på Boston University, USA

International Day Etwinning AdventureS (IDEAS) er et interkontinentalt projekt, hvor 17 skoler fra henholdsvis Afrika, Europa, America og Asien i løbet af 20/21 skoleåret har arbejdet sammen om at fejre syv forskellige temadage, heriblandt European Day of Language, World Food Day, Safer Internet Day og Peace Day. Gennem projektet har eleverne prøvet kræfter med forskellige IT-værktøjer, lært om kulturer og sprog fra forskellige dele af verden og fået en større viden om de værdier, der binder os sammen på tværs af kontinenterne.

Charlotte Rørbøl, der nu er pæd. leder for udskolingen på Baltorpskolen i Ballerup, deltog med sine daværende elever fra Langelinieskolen i København i projektet gennem fagene geografi og historie. Derudover arbejdede eleverne med projektet i engelsk i samarbejde med deres engelsklærer. Gennem projektets internationale og tværfaglige islæt har eleverne haft mulighed for at træne deres personlige og faglige kompetencer. Det helt specielle ved projektet var dog, at lærere og elever sad i deres egne hjem, mens projektet udspillede sig. Derfor var projektet ekstra givende i forhold til at modhjælpe følelser af isolation og ensomhed. At arbejde internationalt åbner verden for elever og lærere, hvilket har været ekstra vigtigt under Corona-pandemien. I IDEAS har partnerne åbnet op for en større del af verden, end hvad vi normalt ser i eTwinning, som primært indebærer projektsamarbejder på tværs af de europæiske lande.

IDEAS havde til formål et lære eleverne fra de 17 forskellige skoler om temadage, der bliver fejret internationalt. Gennem projektet har eleverne arbejdet med og fejret syv forskellige temadage og har derigennem undersøgt samt blevet klogere på de værdier, vi værdsætter i alle lande. Projektet har også lært eleverne om andre kulturer og sprog, udviklet deres fantasi og kreativitet, givet eleverne mulighed for at lære nye IT-færdigheder og har udviklet elevernes engelskkundskaber samt tryghed i at begå sig på et fremmedsprog i og uden for deres klasse. Det har været gennem aktiviteter såsom at fortælle om traditionelle retter, quizzer, escape rooms og en række surveys, at eleverne blandt andet har arbejdet med de syv forskellige temadage. I forbindelse med World Peace Day lavede eleverne bl.a. tegneserier om Nobelprisvindere i et digitalt tegneprogram og afholdt online møder med nogle af de andre klasser, hvor de sammen spillede Kahoot.

Projektet er et fantastisk eksempel på, hvordan eTwinning har åbnet verden op for eleverne i en tid med lukkede grænser. Derudover understreger projektet, at på trods af tidsforskelle, sprogforskelle og kulturelle forskelle er det muligt at samarbejde og lære fra og med hinanden, samt at vi har mere tilfælles, end vi lige går og tror.

eTwinning
eTwinning