
Nyhed

eTwinnings årstema for skoleåret er 2026-2027 er ‘Future-ready schools’ eller ‘Skole for fremtiden’.
Som noget nyt vil vi fastholde temaet i to skoleår. Indeværende skoleår vil være en fortsættelse af sidste års fokus på grundlæggende færdigheder i matematik, læsning og skrivning, men der vil også være fokus på brug af AI i undervisning og digital dannelse og trivsel. Næste skoleår vil i højere grad fokusere på implementering og pædagogisk udvikling. Hvordan arbejder man på ledelsesniveau med at sprede og forankre den viden og udvikling, der skal sikre, at skole også fremadrettet klæder børn og unge på til den verden, de er en del?
Temaet tager udgangspunkt i Europakommissionens strategi, ‘Union of Skills’ og den action plan, der udmønter strategien på uddannelsesområdet. Årstemaet vil i årets løb tone både webinarer og events, der bliver annonceret her på sitet. Der vil også blive produceret materialer, som kan bruges direkte i undervisningen.

Årets eTwinning-bog 2025 er netop udkommet og hedder “Building basic skills through eTwinning”
Årets eTwinning-bog sætter fokus på eTwinning-projekter, hvor omdrejningspunktet har været at udvikle grundlæggende færdigheder hos eleverne. Hvordan kan eTwinning styrke elevers grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og matematik?
I bogen møder du konkrete projekteksempler, men du møder også en række forslag til aktiviteter, du kan gennemføre i dit eTwinning-projekt.
Du kan downloade eller gratis bestille et eksemplar af bogen herunder:

Event

Event

Event

Event

Event

Event