
Vi glæder os til den nye eTwinning-platform i efteråret
eTwinning gennemgår en større fornyelsesproces, og som vi har fortalt i tidligere artikler på etwinning.dk, vil den nye portal 'Europæisk School Education Platform, ESEP, snart være færdigudbygget.
En første version af platformen, hvor de to hidtidige portaler eTwinning og School Education Gateway smelter sammen, blev lanceret i starten af juni. Det er dog kun en betaversion, som først forventes at være funktionsdygtig fra midt september og fremefter. Siden lanceringen har vi som national eTwinning support organisation (NSO) modtaget adskillige forespørgsler, hvoraf nogle simpelthen skyldtes fejl i første version.
Vi hører helt tilsvarende oplevelser fra de andre landes koordinatorer. Lærere og pædagoger, der allerede har registreret sig som nye eTwinning-brugere på den nye platform med EU Login, generelt oplever problemer med at anvende portalen, og eksisterende brugere mangler ofte hidtidigt eTwinning-indhold, der endnu ikke er synkroniseret til ESEP.
Vent med at bruge platformen
Vi forventer ESEP funktionsklar i efteråret
For ikke at skabe forvirring eller falske forventninger blandt brugerne råder vi som danske eTwinning-koordinatorer vore brugere til at udskyde seriøs brug af den nye platform til næste skoleår 2022-2023 – formentlig et stykke ind i september – da vi først dér regner med stabil drift. Under alle omstændigheder vil vi informere bredt, når vi mener, platformen er klar til brug.
Efter sommerferien vil vi naturligvis stå parat til at besvare spørgsmål og hjælpe brugerne, idet vi forventer, at platformen fra cirka 15. september fungerer bedre.
Kontakt den danske eTwinning NSO på etwinning@etwinning.dk,
Vi ønsker alle en dejlig sommerferie og er tilbage i uge 32.