Trongårdsskolen, Lyngby
Her er der blevet arbejdet med eTwinning siden 2008 i et omfang og kvalitet, der i foråret blev hædret med den officielle titel ’eTwinning-skole’. Skolen tæller 16 brugere og hele 48 gennemførte projekter. Én af brugerne er fremmedsprogslærer, Marie Louise Petersen, der var den første til at tilmelde sig selv og skolen til eTwinning i sin tid. I dag er hun en af skolens eksperter på området og eTwinning-ambassadør.
Autentisk undervisning
På Trongårdsskolen anvendes eTwinning især i sprogfag. Selv underviser Marie Louise i fransk og engelsk, og har løbende gang i et projekt eller flere. For Marie Louise viser det sig, at især det tværnationale gruppesamarbejde er meget givende for eleverne. Både i et sprogligt og kulturelt perspektiv. Når eleverne bliver sat til at løse en opgave sammen på tværs af landegrænser lærer de at udvikle deres samarbejdsevner samt sociale og kulturelle kompetencer på en anden måde, end når de samarbejder med deres vante klassekammerater herhjemme. Det er en styrke, at eleverne kan mødes om en fælles faglighed og derigennem udvikle sociale relationer og venskaber. Erfaring har nemlig lært både hende og elever, at personlige penpal-ordninger kan føre til flere frustrationer og triste miner end et egentligt udbytte: ”Det personlige bliver sårbart og kan udvikle sig til en negativ oplevelse, hvis eleverne ikke modtager respons fra deres makker, mens klassekammeraterne gør”. For at arbejde sig udenom det har Marie Louise oparbejdet god erfaring med at udnytte de frie rammer, som eTwinning bibringer undervisningen, og fokuserer nu på fagligt samarbejde i mindre internationale grupper. På den måde udvikler eleverne deres faglighed samtidig med at de bringer sociale og interkulturelle kompetencer i spil.
Kollegaen, Anette Bloch Jensen, er enig med Marie Louise om, at eTwinning hjælper med at nyskabe undervisningen til glæde for eleverne: ”Platformen gør undervisningen mere autentisk, og det motiverer eleverne. De får udvidet deres horisont af at samarbejde med ægte, jævnbyrdige samarbejdspartnere”. Anette underviser i tysk, hvilket er omdrejningspunktet for de fleste af hendes projekter. Mange af projekterne har igennem tiden modtaget Quality Labels, som en anerkendelse af det gode arbejde. ”Når eleverne udarbejder et projekt, som modtager et Quality Label, bliver de vildt stolte. Det er en enorm anerkendelse”, fortæller hun.
Fejring af fællesskabet
På samme måde er Trongårdsskolen blevet tildelt den officielle titel ’eTwinning-skole’, som en anerkendelse af deres vedvarende arbejde af høj kvalitet. Titlen blev fejret i forsommeren med en kage på lærerværelset, hvor tre elever var inviteret til at fortælle om deres oplevelser med at arbejde med eTwinning. Efterfølgende blev det officielle eTwinning-flag hejst under en fælles ceremoni for lærere og elever, hvilket blev fejret med iskager, og plaketten blev fæstnet til skolemuren.
”Fejringen kan være med til at markere vigtigheden af eTwinning, som mere end blot en eksistens og opmuntre flere til at være med”, forklarer skoleleder Stine Arnfred, som dog ikke vil pålægge lærerne at benytte platformen. ”Engagementet skal komme indefra”, påpeger Stine, ”det skal være lærerne selv, der har lyst til at arbejde med det, og så er det vores opgave som skole at facilitere muligheden og information derom”. Formidlingen tager bl.a. form af løbende præsentationer for skolens personale i forskellige årgangs- og lærerteams. Her deler aktive eTwinning-brugere ud af deres erfaring, inspirerer til nye projekter og fortæller helt praktisk, hvordan platformen fungerer, og hvordan man kommer i gang. På den måde forankres eTwinning til praksis med det samme, hvilket i højere grad fører til positive resultater og samarbejder, hvor hjertet er med, mener Stine Arnfred.
Derudover gøres der plads til, at også nybegyndere sendes på eTwinning-kurser for god indkørsel fra starten og for på den måde at sprede budskabet. Så kan ringene sprede sig i vandet, flere kan høre om det, og fællesskabet kan gro.
Lidt har også ret
Men når man mødes i et internationalt forum med forskellige idéer og forventninger, kan der opstå udfordringer. Bl.a. udfordringen ved at finde parate samarbejdspartnere: ”Der er en tendens blandt lærerne på eTwinning til at sige ’JA’ til projektforslag, fordi man gerne vil, men så viser det sig, at de ikke har tid alligevel”, fortæller Marie Louise, som igennem tiden har oplevet flere europæiske kolleger, der har taget munden for fuld i perioder, eller som har forskudte skemaer eller skoleferier fra de danske. Alle disse aspekter bør man overveje, før man kaster sig ud i et nyt projekt. Det er ikke altid, at alle parter har lige mulighed for at være lige aktive samtidig i projektet, netop pga. forskudte ferier, eksamener og centrale krav til undervisningsindhold og -formål.
Men selv mindre succesfulde projekter kan berige både lærere og elever, mener skoleleder Stine Arnfred. ”Så kan man reflektere over, hvad der gik galt, og på den måde udvikle elevernes kulturelle og faglige bevidsthed og læring og samtidig gøre sig bevidst om, hvordan et fremtidigt projekt kan tilpasses. Det er grundlæggende et godt værktøj til at åbne verden for eleverne”, forklarer hun og uddyber, at hun overordnet oplever, at både lærere og elever har positive oplevelser med eTwinning-arbejdet. Det bekræftes af Marie Louise og Anette, som begge medgiver, at de positive oplevelser hos både lærere og elever opvejer de momentane frustrationer.