Maths and Science in Europe
© eTwinning DK
Maths and Science in Europe
© eTwinning DK

Maths and Science in Europe

28-01-2025

Lene Yang fra Leonardoskolen i Århus har deltaget i projektet ”Maths and Science in Europe”, der har haft fokus på at udveksle data og informationer inden for matematik og videnskab.

Partnerskolerne i projektet har været Italien, Frankrig, Polen, Tyrkiet og Letland. Eleverne har været i alderen 15-17 år.

Formålet med projektet har bl.a. været at forbedre elevernes kommunikative sprogfærdigheder inden for engelsk samtidig med, at de skulle opdage andre sprog fra de deltagende lande. Gennem forskellige kommunikative og digitale værktøjer har eleverne delt viden, informationer og meninger om det samme emne. Projektet har haft fokus på nedenstående overordnede spørgsmål:

  • Hvad er en matematik-/videnskabsklasse i mit land/i min klasse?
  • Hvem er de berømte matematikere, opfindere og videnskabsmænd (mænd og kvinder) i mit land?
  • Hvilken rolle spiller matematik og videnskab i deres professionelle liv?

Både elever, lærere, skoler, byer og lande er blevet præsenteret gennem billeder, beskrivelser og statistik. I projektet er der i alt blevet brugt 10 forskellige digitale værktøjer.

Eleverne har skrevet julekort med matematiske gåder og spørgsmål om berømte videnskabsmænd. De har produceret ID-kort med vigtige og indflydelsesrige videnskabsmænd fra fortiden og nutiden. Ved hjælp af kunstig intelligens har eleverne kunne chatte med videnskabsmænd fra fortiden, og som en afslutning på projektet har eleverne interviewet en italiensk forsker.

Eleverne har været overordnet tilfredse med projektet, og alle aktiviteter scorer højt i evalueringen – både i forhold til motivation og det at deltage i et internationalt projekt.

Projektet ”Maths and Science in Europe” er blevet tildelt et Nationalt Kvalitetscertifikat og Det Europæiske Kvalitetscertifikat. Det Nationale Kvalitetscertifikat skal man søge om at få tildelt. Projektet vurderes ud fra en række kriterier. Det Europæiske Kvalitetscertifikat tildeles én gang årligt til udvalgte og særligt gode projekter.