European New Generation
© eTwinning DK

European New Generation

16-03-2020

eTwinning-projekt om det smukke og sjove i matematik, der kan inspirere andre børnehaver til at tænke ud af boksen.
Projektet er blevet udvalgt som ét ud af fem i kategorien "Bedst i eTwinning DK 2019"

Alt for ofte får elever ondt i maven ved tanken om, at næste time er matematik. Skrækken for matematik opstår først, når børnene stopper i børnehave og begynder i skole. Men er det muligt at forhindre denne matematikskræk? I projektet ”European New Generation” har institutionslederen for Holluf Pile, Karen Margrethe, deltaget med sine børnehavebørn. Projektet havde netop fokus på, at de deltagende børn skulle kunne genkende de sjove og smukke sider ved matematik.

”European New Generation” har skabt et rum for kreativitet og glæde inden for matematikfaget på tværs af de europæiske landegrænser. Pædagogerne har udfordret hinanden undervejs i projektet, da de har skulle finde på sjove aktiviteter, som alle havde et matematisk eller teknisk aspekt. Børnene har bl.a. arbejdet med mønstre, figurer, robotter, tal osv. hvor børnene har skulle kunne genkende, producere eller forstå.

Projektet er utroligt ambitiøst og rigtig flot udført. Det har krævet opfindsomhed fra pædagogerne og nogle kloge børn. Det er helt sikkert et projekt, som vil gavne alle børnehavebørn – både fagligt, kreativt og sjovt. Projektet kan i høj grad overføres til indskolingselever, hvor eleverne formentlig i højere grad vil opnå engagement i matematikundervisningen, da de har mulighed for selv at tage styringen og arbejde kreativt, samtidig med at de bliver udfordret fagligt.

Dette projekt modtog Nationalt Kvalitetscertifikat i november 2019.

Deltagerne i projektet var Mia Lind og Karen Margrethe Sterling.

eTwinning
eTwinning