Andreas Jessen

Stilling: Lærer
E-mail: andreas.jessen@etwinning.dk

Jeg hedder Andreas Thorup Jessen og jeg er grundforløbsunderviser på Social- og sundhedsskolen Fyn i Odense. Jeg er uddannet folkeskolelærer fra læreruddannelsen Esbjerg i 2021 og besidder linjefagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Jeg har tidligere arbejdet i en mindre folkeskole på den skønne vadehavsø Fanø, hvor jeg primært underviste mellemtrin og udskoling i fagene dansk, engelsk, historie og flere forskellige valgfag. Jeg var utrolig glad for mine elever og det kollegiale fællesskab på Fanø skole, men grundet en flytning til Odense blev et jobskifte nødvendigt.

I mit arbejde som grundfagsunderviser på social- og sundhedsskolen underviser jeg en blandet gruppe elever med vidt forskellige fagfaglige, sociale og personlige forudsætninger. Det betyder, at ingen dage er ens, og det synes jeg er rigtig spændende. Dertil bliver min grundfagsforståelse også udfordret, i positivt øjemed, idet undervisningen må og skal være relevant ift. elevernes erhverv. Det værende sig tilfældet, når jeg underviser både pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

I mit arbejde på social- og sundhedsskolen har jeg siden august 2023 gennemført flere forskellige internationale projekter med andre erhvervsskoler. Her gælder et samarbejde med en tyrkisk og italiensk skole, en rumænsk skole og en finsk skole. Sidstnævnte er ovenikøbet blevet til en Group Mobility der skal løbe af stablen i efteråret 2024 med vores nye grundforløbselever. Det glæder vi os rigtig meget til.

Ambassadøropgaven er helt ny for mig, men jeg ser meget frem til at høre fra dig, så vi sammen kan blive endnu klogere på, hvorledes vi styrker det internationale samarbejde på tværs af erhvervsskolerne i den europæiske union.