Nordic Craft Sustainable City
© Ellen Burkarl

Nordic Craft Sustainable City

04-11-2021

eTwinnning-projektet "Nordic Craft Sustainable City" er blevet tildelt Det Nationale Kvalitetscertifikat i efteråret 2021

Af Kristine Klang, studentermedhjælper i STIL, p.t. et semester på Boston University, USA

Ellen Burkarl har sammen med sine elever fra Parkskolen deltaget i CRAFT-konkurrencen, hvor elever fra Norden dystede om at udarbejde de bedste løsningerne på fremtiden bæredygtige drømmehuse. Parkskolens elever var blandt vinderne af denne konkurrence og blev blandt andet rost for at have formået at arbejde og idegenere selvstændigt for derefter i et samarbejde at udarbejde et fællesprodukt. Særligt blev eleverne hædret for deres samarbejde og flotte fokus på bæredygtighed.

Nordic Craft Sustainable City, som er titlen på dette flotte eTwinning- og CRAFT-projekt, er vigtig at fremhæve, da projektet inkorporerer mange af de tematikker og kvaliteter, som henholdsvis eTwinning og CRAFT fremhæver som værende essentielle for nutidens elever, så de kan lære at agere i fremtidens verden. Projektet gik i sin enkelthed ud på, at eleverne i samarbejde skulle udarbejde fremtidens bæredygtige huse. Eleverne skulle derfor igennem processer såsom at brainstorme, undersøge, bygge, præsentere, modtage og inkorporere feedback for i sidste ende at stå med et færdigt produkt og eksempel på, hvordan fremtidens bæredygtige huse kunne se ud.

Projektet har stærke STEM træk, et stort fokus på miljø og bæredygtighed, italesætter, hvordan bæredygtige ressourcer anskaffes på bæredygtig vis og har fået eleverne til at overveje og idegenere på spørgsmålet om, hvordan man bygger fremtidens huse, uden at naturen omkring dem ødelægges. Eleverne har gennem projektet styrket deres kreativitet, samarbejdsevner, lært at overholde og arbejde ud fra en stram tidsplan, samt fået en stor viden om bæredygtighed og hvorfor det er vigtigt at tænke på naturen, når man fx skal bygge huse.

eTwinning
eTwinning