
Person
eTwinning – fællesskab for skoler i Europa
Vi søger en studentermedarbejder, som primært skal støtte den medarbejder i kontoret, der er nationalt ansvarlig for drift og videreudvikling af eTwinning-netværk under EU’s uddannelsesprogram Erasmus+. eTwinning tæller mere end 1.000.000 lærere, pædagoger og ledere på tværs af p.t. 43 europæiske lande, heraf mere end 10.000 fra Danmark.
Om dig
Vi forestiller os, at du læser en videregående uddannelse, fx pædagogik, sociologi, digital innovation og ledelse, eller en professionsbachelor som lærer eller anden relevant uddannelse, og at du har interesse for dagtilbuds- og undervisningsområdet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Som udgangspunkt bliver du ansat til 15 timer om ugen. Vi er fleksible i forbindelse med eksamensperioder mv. Vi tilbyder desuden mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, som fx at kunne anvende transporttiden som arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde, når opgaven tilsiger det.
Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper.
Ansættelsessted: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Tidemandsvej 1, 4300 Holbæk.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til de konkrete arbejdsopgaver eller andre faglige spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Claus Berg på etwinning@stil.dk, tlf. nr. 4053 1431.
Læs mere i opslaget: LINK
I videolinket kan du møde den nuværende studentermedhjælper, Kristine, som afslutter sin uddannelse nu og derfor stopper.